Der er kendisser, der slikker røv på journalister og der er journalister, der slikker røv på systemet. Og så bliver vi helt almindelige mennesker bare så forvirrede. For vi har netop lært, at det ikke er godt eller klogt at slikke røv. På nogen. Mange af os ved desuden slet ikke, at røvhullet også er en erogen zone. Det er systemet til gengæld ikke. Eller jo. Christiansborg er vel en slags zone. Og der, på borgen altså, er der sikkert mange politikere, der gerne vil slikke røv på hinanden eller sågar på os helt almindelige skatteydere. Men det skal man ikke lade dem gøre. Man må ikke lade sig forføre…

Kære teenager dreng. Altså dig, der stadig bor hjemme. Men ellers kan DET HELE selv! Glemmer du også at lukke brødposen efter dig og at sætte smøren i køleskabet? Bare rolig, fortvivl ikke… det stopper helt af sig selv, når du skal betale for dine egne madvarer. Er jeg sikker på! Og lyset. Glemmer du også at slukke lyset på dit værelse, når du går ud i dagen. Det skal du ikke tænke på. Det stopper også den dag, du får dit helt eget sted. Håber jeg! Og underbukserne. Lader du dem også bare ligge på gulvet sammen med de ildelugtende svedsokker og den t-shit, du havde på i går,…

Du ser lidt skræmt ud… er det mig, der skræmmer dig? Hvad er du bange for? Er det min øjenkontakt? Og det faktum, at jeg kan se direkte ind i dine inderste, dybeste og helt forbudte tanker? Er du bange for, at jeg dømmer det jeg ser? Det behøver du ikke være… Jeg bliver kun nysgerrig. På dig, det, jeg ser og den du er. Jeg har nemlig ikke mødt én som dig før. Kyklopisk med hjertet på rette sted. Det er interessant, anderledes og fascinerende! Så altså… Du behøvet ikke være så betuttet, mistroisk og bange. For vel er du et lovemonster. Men jeg… tja, jeg er vel sådan…

Gå med mig ned i dybet. Gå med mig derhen, hvor det, der skal dø, gerne må dø!  Underverdenen river mine arme og ben af og flår i mine overbevisninger, så de til sidst ikke kan overbevise nogen om noget. 

Er du omgivet af mennesker, som er ligeglade? Finder du dig i for meget? Må du gå på kompromis med dine egne ideer, holdninger og tanker? Befinder du dig i et miljø, hvor man ikke værdsætter det du har? Eller er du trængt op i en krog? 

Men logik er ikke det vigtigste i verden.  Nej. Tværtimod. 

Så ville jeg gerne være denne her smukke dame. Der er nemlig noget ganske frækt, formfast og samtidig meget elegant over hende, som hun ligger der og vugger stilfærdigt i havnen.

Når jeg er allermest sårbar, er jeg også allermest ærlig. Når jeg er allermest ærlig, er jeg også allermest modig. Når jeg er allermest modig, så skriver jeg også de allerbedste tekster.

Jeg er på jagt efter paradisæbler og rønnebær, imens jeg lytter til en spiselige udgave af Søren Kierkegaard.

Med lillepige begejstring og forventningsfulde smil skød vi sommersæsonen i gang med den første udendørs beachtræning – præcis på samme måde, som når køer kommer på græs efter en alt for lang vinter.

JEG TRÆKKER LIDT PÅ SMILEBÅNDET, NÅR JEG SIGER DET HØJT. For det lyder både selvmodsigende, komisk og tvetydigt.

PÅ EN BÆNK i Kongens Have sad en mand. Han sad alene og snakkede hen for sig – filosoferede lavmælt over samfundet, livet, dagen og vejen. Han gjorde det på en måde (og med en udtalt retfærdighedssans) så jeg blev nysgerrig og satte mig ned ved siden af ham.

Forstå mig ret. Det er dejligt og opløftende, når man får den. Rosen. Når andre kan se værdien i det man kan, er, gør eller siger. Og både ros og anerkendelse kan da også i mange henseender flytte bjerge, skabe sammenhold og forvandle mennesker. Det er der masser af gode eksempler på. Utaknemmelige børn derimod – de er en pestillens. Og det må man godt fortælle dem, så de forstår det gode.

Den bedste kombination af vittige comebacks og klog sarkasme blandet sammen med de bedste intentioner, er altid en sikker vinder! Det samme er en ristet med det hele…

Lige inden juleferien blev jeg kortvarigt sygemeldt pga. synsforstyrrelser og for højt blodtryk. Lægen mente jeg havde for meget at tænke på og at jeg helt havde glemt at lytte til min krops signaler – hun foreslog mindfuldness og åndedrætsøvelser. Og det føltes som en vild nedtur at skulle gå ned i gear – særligt op til jul med alt det, der skulle laves og gøres. Jeg var både bange og ret så ked af det – og sådan gik jeg altså også ind i det nye år. Med følelserne temmelig uden på tøjet.

HVORDAN KAN DU ALTID VÆRE SÅÅ GLAD? Blev jeg spurgt her forleden. Du smiler altid og oplever alt muligt spændende…

MIN SØN GÅR GENNEM LIVET med en stålfast tro på, at han er Guds gave til verden. Han kan snakke med alle, er altid pissestolt af sig selv over et eller andet og bekymrer sig sjældent. Og sker der et eller andet, der gør, at han bliver til grin – trækker han blot på skuldrene og griner af sig selv.

Lige her. To solbrune næser og sandede tæer.

‘Ikke tale om… Nix, I skal ikke i vandet…’, sagde jeg bestemt og uden tøven til mine børns bedende hundeøjne.

NÅR SOLEN skinner og rapsmarkerne blomstre. Så glad at man (børnene og jeg), på køreturen hjem fra mormor og morfar søndag eftermiddag, var nødt til at parkerer bilen i grøftekanten – for på tæt hold at nyde synet og duften af foråret og maj på vej.

HVAD STILLER MAN OP MED SIG SELV, når ens evne til at forstå og acceptere mange og meget forskellige holdninger svigter? Når man opdager, at man faktisk selv er knap så rummelig og tolerant, som man ellers gik rundt og troede?

DET BURDE ELLERS LIGE VÆRE SAGEN FOR MIG… Men sandheden er, at der gik langt mere black-out i den i dag, end jeg havde tænkt.

Så altså… Herren er en Guitar! ☺️

SMUKKE TANKER  FLØJ RUNDT I EN SVÆRM AF KÆRLIGHED OG KILDEVAND EN DEJLIG SENSOMMERDAG.

Kender I de øjne, der er ude på spilopper? Og de øjne, som fx ens forældre typisk ville sende én, når man er lige ved og næsten…

SOM EN ÅBEN BOG, spejler min indre uro sig nervøst i mit blik. Min krop og mit åndedræt stivner i mit forsøg på at holde øje med alle bolde.

I går var jeg i Hafnia-hallen for at spille et vinterstævne med en ny makker. Det blev en pisse god dag og jeg er så glad for endelig igen at være tilbage hos alle de andre i sandkassen. Omend min ryg stadig er lidt udfordret…