MED ET STREJF AF ÆGTE VANILJE…

Jeg kunne godt tænke mig, at livet ville smage lidt mere af den blommegrød min mor altid lavede om sommeren, da jeg var barn. Med et strejf af ægte vanille, fyldig og sød stod den på køkkenbordet til afkøling i en yndig mønsteraftegnet glasskål. Der var drysset sukker på toppen, så grøden ikke dannede skind. Og man kunne spise den helt uden fløde selv om natten, når alle sov og min far snorkede inde fra soveværelset… så kunne man snige sig ud i køkkenet og i mørket spise den sidste rest i skålen.