---

DET GÆLDER OM I NY OG NÆ at kaste sig ud i et eventyr. Bare lade kompasset vise vej og go with the flow, om man vil.

Mit kompas peger for det meste i retning af bikinivenlige destinationer. I år bringer det mig glædeligt til Spanien og Italien. Ikke helt tilfældigt har det lidt med beachvolley at gøre. Så selvom jeg aldrig har været i spanske Gandia eller italienske Bibione før, er det vel alligevel ret så meget safe zone.

Og det passer mig godt.

Midt i en eksplosion af nye beachglade bekendtskaber, velkendte smil, forførende sommerrytmer, boldspil og fristende isdesserter, er det svært ikke at være begejstret for min prioritering om minimum én gang om året at tage afsted. I ved sådan helt uden forpligtigelser. Bare mig. Helt og aldeles egoistisk selvforkælelseagtigt på beachcamp. 

Så går jeg rundt der i blandt alle de andre skønne havfruer og sirener i noget, der sagtens kunne være min version af edens have. Plukker lidt af frugterne, flirter lidt afvisende med slangen, giver Eva et kærligt klap i numsen og Adam en svingom til rytmerne af sol, sand og sommer.

‘Havana u na na’ brager det ud af højtaleren og jeg kan, som de andre piger, ikke lade være med at vrikke med numsen midt i en svimlende hård træning, hvor jeg må knokle hårdt for pointene.

Med vind i håret og brune, forpustede og rødblussende kinder ser jeg mig omkring. Og sikke et syn.

Kald det bare kærlighed…

Mit kamera gør et umuligt forsøg på at indkapsle den stemning og de følelser en beachcamp vækker i mig. Forelsket i sporten er jo det vi her er fælles om. Vi samles på tværs af landegrænser, generationer og kulturer. Altid klar til at invitere nye med ind i fællesskabet. Altid klar på at give den gas… På banen, i baren, på dansegulvet.

Whatever!

---

‘Beachvolley – just a simple, lovely and passionated way of living…’