LYRIK OG POESI
-
EJ MERE…
Varm, kold Kold, varm Dryp, drys Drys, dryp Jeg ser til Kærlighed Er ej mere…
-
SOM MENNESKE…
Skizofrenisk splittet og spaltet til atomer Omfavner jeg alle vrangforestillinger og hallucinationer Taler til den afvigende adfærd og det undvigende genfærd i fællesskabets samfundspsykose Ler af det triste og teatralske i naivitetens og tidens bevidsthedsmorfose
-
SENDEBUD
Der er ild i mine årer Der er et vildskab, der vil ud Der er blod i mine tårer Jeg er vredens sendebud Der er røg i mine tanker Der er et oprør, uden ord Der ved tågens hjerteanker Syer jeg håbet fast med snor
-
EN HUDLØS ÆRLIG NAT…
En hudløs ærlig nat bølgede gennem kroppen på mig, sammen med musikken fra ølteltet, tusind disharmoniske stemmer og et dansegulv i levende uro, fuld af bevægelse og puls. Min krop frøs – uden egentlig at fryse. En hudløs ærlig nat trak i mig. Trak mig trodsigt hen til dig for at danse, glemme og længes mod alt det gode. Hen til dér, hvor dine velkendte øjne mødte mine – nysgerrige, åbne, forsonende. Ikke længere så skræmte, som jeg husker dem.
-
DANSER MED DRILSKE DÆMONER…
Jeg danser med drilske dæmoner og syngende sirener. I verdnernes illusioner og dagdrømmenes domæner. Skubber til tankemylder og ilter luftkasteller. Mellem sindets halvtomme hylder og støvede trælameller. Læner mig ind i larmens mørke land og sanseløse summende frekvenser. Trækker afprøvende i tidens halvrådne tand og krampagtige tendenser. Kaster mig ud fra dommedags broer forklædte som regnbuens alter. Lander i tilfældige optiske analoger og alt det ingen forvalter.
-
I FRIT FALD som sådan en slags ninja!
BOGUDGIVELSE: I FRIT FALD som sådan en slags ninja. En bog om kærlighed, kolbøtter og kvindeliv - og alt det, der sagtens kan gøre et glas portvin til min syndsforladelse! Bogen I FRIT FALD er udgivet i samarbejde med Wadskjær Forlag.
-
SJÆLENS MØRKE NAT…
Spejler tomheden Mærkes smertefuld Virker meningsløs Er uundgåelig Opleves udfordrende Føles uhåndgribelig Anes nødvendig Sanses naturlig Fornemmes meningsfuld Som sådan en slags vandfald af hellig kærlighed, man slet ikke selv har valgt at stille sig under…
-
KÆRE HÆTTEMÅGE…
Skid mig lige et stykke! For alle de super kloge… Fortæller det bringer held og lykke!
-
JEG ER…
-
LILLE LINEDANSER…