REFLEKSION OG UNDREN

HVIS JEG VAR EN BÅD…

Så ville jeg gerne være denne her smukke dame.

Der er nemlig noget ganske frækt, formfast og samtidig meget elegant over hende, som hun ligger der og vugger stilfærdigt i havnen.

Hun ligner på ingen måde de andre omkring sig. Nej, hun stikker ud og er helt sin egen. Man drages af hendes ynde. Dagdrømmer sig nostalgisk væk og tilbage til de gode gamle dage. Til dengang, hvor damerne gik med hat og halvlange skørter. Dengang, mændene inviterede på danserestaurant. Dengang, man røg cerutter, hørte jazzmusik og råbte ‘skål du gamle’. Dengang slagsmål var knytnæver, øretæver og et blåtoptrukket sæbeøje. Dengang, damerne forstod sig på knofedt og præcis vidste, hvordan en høne skulle plukkes. Ja, dengang, hvor der blev serveret fede ål og kolde snaps om søndagen.

Ihhh, hvis jeg var en båd…

Fra en skøn gåtur sammen med Ingeborg ved Nyborg Havn.
Kommentarer lukket til HVIS JEG VAR EN BÅD…