-
SAMVITTIGHEDENS LÆNKER…
SOM EN ÅBEN BOG, spejler min indre uro sig nervøst i mit blik. Min krop og mit åndedræt stivner i mit forsøg på at holde øje med alle bolde.
-
MIN FORÅRSDAG…
SÅ ER DER INGEN VEJ TILBAGE. Frøken tø ninjasparkede sig i dag gennem vintersneens kolde tæppe. Jeg stod lige der midt på stien. Jeg så det ske.