HVOR SJÆLEN SLAPPER AF…
JEG ELSKER MINE HJEMMEDAGE. Især søndage, hvor jeg helst planlægger absolut ingenting. Det kan selvfølgelig kræve sin ninja, men det er nogle gange skide sundt. Så sker der typisk alt muligt.
Hjemmedage er dage, hvor jeg bruger urimeligt lang tid på at komme ud af sengen, spise morgenmad, drikke kaffe, gå i bad og ellers bare lade kreativiteten og tankerne danse.
Jeg elsker at side i stilheden og kigger rundt – så smiler jeg lidt tilbage til alle de ting, billeder, nips, dippedutter, former og farver, der fylder rummene ud, spejler mine og børnenes interesser og får mig til at føle mig dejligt hjemme.
Jeg smager lidt på følelsen, der gør mig så glad og veltilpas.
Min søn fik sagt det meget fint og præcist, da jeg i forbindelse med vores flytning i sommers spurgte ind til, hvad det vil sige for ham at føle sig hjemme. Han forklarede mig med store eftertænksomme børneøjne;
“Hjem er jo der, hvor sjælen slapper af…”
I was blown away… og kunne vel ikke have formuleret det meget bedre selv end gennem denne krøllede barnelogik. Det får mig glædeligt til at huske på, at jeg jo faktisk, med lidt kærlighed og ganske få midler, kan gøre et hvilket som helst sted til vores hjem. Home is not a place… It’s a feeling, som man siger.
I søndags, mens jeg sad der plantet godt i stolen med min kaffekop og lod mine tanker få frit flow, fik jeg den idé, at indkapsle noget af det, der gør mit hjem til det sted, hvor min sjæl slapper af på den aller meste afslappende måde. Det kom der denne fotoserie ud af:
Lige her, hvor sjælen slapper af…














































































Klik evt. ind på billederne (2 gange) og se dem i fuld størrelse.
Fotoserien er knipset på en lille time og er et hovedspring ud i det, som jeg har kært… Det er kitsch, kærlighed, vildskab, farver, leg, lyssætninger, æstetik, organiseret rod og rene linjer dyppet i filter og blød candylight.
Hver for sig siger billederne måske ikke noget særligt. Men til sammen materialiseres for mig sweethome-følelsen, som vi alle kender den – og som sagtens kan sammenlignes med en flagrende smuk sommerfugl af den slags, som kan finde på at sætte sig på næsetippen en skøn sommerdag, så man for en stund glemmer tid, sted, vigtige deadlines og alt det, som vi ellers lader os opsluge af i en travl hverdag.
Jeg indrømmer…
Det er vel nok et lidt crazy projekt at kaste sig ud i på sådan en stille søndag, hvor planen var at lave absolut ingenting. Ikke desto mindre afslappende på den mest afslappende nørdede og passionerede måde.
Og sådan gik den søndag.


