MURENS FALD – OG MÅSKE LIDT FOR MEGET VINO I BERLINO…

En tøseweekend i Berlin kan være ubarmhjertig hård. (Jf. billedet fra sidste års hjemtur) Men altså også ubegribelig fantastisk, i det helt rigtige selskab.

Og det er det heldigvis altid, når jeg tager på tur med mine to barndomsveninder Anna og Louise. Altid en weekenden i uge 45. Altid i november.

Som noget særligt ramlede vi i år lige ind i 30 års dagen for Berlinmurens fald – 9. November 1989.

Selvom jeg dengang kun var 9 år gammel, husker jeg tydeligt begivenhederne. Fra tv, men også fordi jeg i sommeren optil denne skelsættende dag, var med min far på langtur til Spanien, hvor vi stødte på besætningen fra et østtysk kontainerskib. De var ved at gøre klar til fest lige bag ved den lastbil, som min far kørte i. Og vi blev inviteret med.

Den aften fik jeg en håndfuld øst-mark foræret. Omstændighederne ville, at jeg rent faktisk kunne have købt masser af slik for pengene, hvis jeg vel at mærke, havde været i Østtyskland. Men det var jeg jo ikke. Dagen efter var pengene desværre – og kedeligt for mig -ikke en krone værd!

Oppe i mit lillepigehovede havde jeg vanvittig svært ved at forstå, hvorfor disse voksne mænd var så euforiske og glade for, at deres penge over natten ville blive værdiløse. Så glade, at det ligefrem skulle fejres med fest og musik…

Først noget senere på året, sådan lige omkring den 9. November 1989, faldt 10 øren (sammen med muren).

Og med denne lille søde historie i tankerne, vil jeg ønske tillykke til berlinerne med 30. års dagen.

Vi tøser har naturligvis atter gjort vores absolut ypperste for at gøre byen usikker – både i øst og vest.