GLEM NU IKKE HYGGEN…

I går var jeg i Hafnia-hallen for at spille et vinterstævne med en ny makker. Det blev en pisse god dag og jeg er så glad for endelig igen at være tilbage hos alle de andre i sandkassen. Omend min ryg stadig er lidt udfordret…

Når man sådan skal prøve sig selv af både med ny makkere og stævnedeltagelse efter en skadesperiode, så er det vigtigt at have sine prioriteringer i orden.  Min beachvolleyfilosofi er derfor ganske simpel;

– at jeg gør det så godt jeg kan, ud fra de forudsætninger jeg har.

– at jeg aldrig må tænke ‘dem burde jeg kunne slå’.

– at beachvolley SKAL være sjovt og føles godt. Det skal være rart at være sammen med min makker.

– at beachvolley skal give mig energi og livsglæde.

– at jeg ikke har nogen eller noget, jeg skal leve op til.

– at det aldrig må blive mere seriøst, end at der også er plads til et par dansemoves og en god joke under kampene.

– at det er ok at larme, skabe sig tosset og vise sin indre abekat frem.

– at jeg ikke tager mig selv alt for højtidelig. Selvironi er en go’ ting.

– at jeg sætter fokus på at yde mit bedste i hver bold frem for udelukkende at være resultatorienteriet.

– at jeg siger ‘pyt’, når det ikke ser fantastisk ud, så længe det fungerer og jeg konstant tør udfordre mig selv ved at prøve nye ting af og spille kækt… Når det lykkes er det nemlig magisk.

– at jeg, når jeg fucker det hele up, kan ryste på hovedet af mig selv, smile og være overbærende.

– at jeg, hvis/når jeg mentalt falder ned i afgrundens dybe sorte hul, arbejder målrettet på hurtigt at komme op ad hullet igen.

– at jeg aldrig må glemme hyggen og betydningen af det gode fællesskab der samler os beachfolk omkring sporten.

– at især kaffe, kage, pizza og friske fadøl er vigtige elementer i godt selskab.

Men dog. Måske er det her lidt mere end bare en beachvolleyfilosofi. 

//Game on…