OFF THE RECORD…

HVORDAN KAN DU ALTID VÆRE SÅÅ GLAD? Blev jeg spurgt her forleden. Du smiler altid og oplever alt muligt spændende…

Og jo, det gør jeg såmænd.

Men off the record… jeg tuder måske faktisk præcis lige så ofte, som jeg smiler. Eller næsten i hvert fald (i perioder). Det tager jeg bare ikke så mange billeder af, for mit tudefjæs med mascara ned ad kinderne og vibrerende underlæbe er bare ikke mit yndlingsselfieportræt. Og folk kan alligevel ikke tåle at se på det, er min erfaring. De fleste kan ikke særlig godt håndtere andres smerte, ked-af-det-hed, skuffelser, misundelse og vrede – selvom disse følelser er lige så naturlige og vigtige som alle de positive.

Og sikke en skam egentlig…

For det skader altså ikke at tude og rase. Se det hellere som en styrke. Der er ikke noget så godt og sundt som en tudetur. Den renser ud og bygger op… Og så lige pludselig er man totalt klar til at smile instaværdigt igen. Eller sådan har jeg det i hvert fald.

Jeg ser det sådan her…

Enhver mønt har to sider. Og kaster du den op i luften, som jeg så ofte gør, ved du aldrig, hvordan den lander, og hvad der venter dig… (måske dit livs eventyr).

Og uanset hvad der venter, er det som oftest flyveturen værd, har jeg lært. Det kaldes at turde leve livet på godt og ondt. Og det får dig altså både til at grine – men også til at græde. Så simpelt er det… Don’t be afraid and live a little. 😉 Så er det sagt.

Slut og prut… Finale.