KLASSISK PÆN…

JEG ER IKKE den her klassisk pæne mor, der har styr på børnenes lektier, tasker og tøj… og som altid smører sunde fornuftige madpakker, deltager i skolemøder og kun giver slik om fredagen… Nogle gange prøver jeg virkelig ihærdigt at leve op til denne forbilledlige prototype. Kun for at dumpe i samtlige fag.

‘Du er altså så skør Jannie’ røg det ud af lille Villads mund, en aften vi var til fællesspisning hos vores gamle naboer… Bare fordi man vælger at tweake midt i stuen en onsdag aften, drikke sig småberuset i rosé og lære drengene frække ord.

‘Ej, det må man ikke sige’ udbryder børnene i kor, mens de ser på mig med store, måbende øjne. Inde i mig selv glæder jeg mig over, at vi da faktisk er kommet i mål med at opdrage en flok skønlinger, der præcis ved, hvordan man bør opfører sig, aldrig kunne drømme om at cykle uden hjelm og som tror de skal dø, hvis ikke de lige får taget sikkerhedsselen på inden bilen sættes i gear.

For det meste har jeg som sagt ikke styr på skolesagerne og husker kun i sidste øjeblik at læse lektier med dem. Jeg hader børnefødselsdage. Jeg glemmer tit (til mine forældres undren og irritation) at tømme postkassen. Aflytter aldrig min telefonsvarer, fordi jeg altid er nervøs for, at nogen siger noget vigtigt, om noget jeg lykkeligt havde glemt. Aftensmaden består oftets af hovsaløsninger. Morgenmaden af havregryn med nesquik! Træning, arbejde, kreativitet, indretning og selvforkælelse har oftes førsteprioritet. Ipaden anvendes flittigt som et pædagogisk metodisk redskab til at skabe ro i lejren.

Med andre ord… Jeg kører kaospilotstilen og er vel på alle måder min mors klædelige modstykke. En spejling af det forudsigelige, velovervejede, tilrettelagte, ordentlige, velkoordinerede og forbilledlige… I Sønderborg hos mine forældre, er hækken altid klippet, græsset altid slået, gulvet altid støvsuget og håndklæderne stablet. Mormor og morfar hitter… Hvordan gør I det egentlig???

VILD OG IKKE TIL AT TÆMME…

Sandheden er, at selvom man beundringsværdigt ser på andre… så kan eller skal man sgu’ nok ikke lave så meget om på sig selv. Det er en kliché, men det gi’r ro i maven, gør hverdagen smukkere og skaber gode oplevelser, når først man får det lært.

Jeg øver mig stadig…

For nogle år siden, var jeg fx med til at planlægge Volleyball Danmarks store galla fest. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville være klassisk pæn, opføre mig klassisk rigtigt og ikke gøre mig bemærket ved andet end et sødt smil. Det kostede næsten al min energi at forsøge… Da jeg vågnede næste morgen flagrede dette stilfulde billede af mig på facebooksiderne (i øvrigt sammen med de yndigste beach sild).

Min telefon gemte desuden på en festlig liveoptagelse af en rød kjole og et par bare fødder på dansegulvet i et elegant dirty dancing løft med årets unge Rising Star Kristoffer Abell som løftestang (Legendarisk).

‘Hvorfor tilstræbe at være noget du ikke er’ sagde min chef kløgtigt til mig, da jeg mandag morgen lettere irriteret på mig selv aflagde festberetningen om mit ret så mislykkedes projekt ‘klassisk pæn pige’. Denne i sandhed velvalgte sætning, har jeg tygget på og sidenhen taget ind.

Tak for ordene.

Klogskaben gives videre til alle jer, der prøver at efterleve standarder, der ikke er jeres egne.

Lad os sammen ruske lidt i normerne for klassisk pæn opførsel! Lad os sætte krydderi på tilværelsen, fut i fejemøget om man vil det og hvad vi ellers kan finde på.

Det kræver vel nok sin Ninja, men er til gengæld fantastisk meget sjovere… Meget mere mig. ❤