MENS MUSIKKEN SPILLER…
FOR FØRSTE GANG i mange år har jeg denne sommer prioriteret at gøre noget helt andet end kun at spille volley. Og helt ærligt, det har været såå tiltrængt.
Derfor bød denne lørdag på TINDERBOX.
Skal DU til tinderbox mor…? spurgte min søn overrasket og med store øjne, da jeg fortalte ham, hvorfor han skulle ned til sine bedsteforældre i det sønderjyske. Ja, svarede jeg med begejstring og glæde i stemmen. Han så meget paf og skeptisk ud, og det med god grund, for han forestillede sig ikke en musikfestival, men en form for Life-swiping.
Jeg måtte le og forsikre ham om, at Tinderbox intet havde med den slags tinder, at gøre.
Og så alligevel.
For da jeg stod der på festivalspladsen, var der godt gang i parringsdansen rundt omkring, selvom det vel ikke var hovedformålet?!
Anyway…
Selv flirtede jeg flittigt med kameraet og det kom der disse labre festivalsbilleder ud af.
En særlig tak til Michael Falch for dagens bedste koncert og til Tine for en god Tinderdebu. ♥️♥️