NÅR DER GÅR EVENTYR I DEN…

SÅ KAN ALTING SKE!

Den lille pige med svovlstikkerne kiggede op på kongen og hans nye klæder.

‘Helt ærlig…’ hvidskede hun forundret til den grimme ælling, der lige var ved at få et æble galt i halsen. ‘Hør… han burde da ikke stå der og lave propellen i al offentlighed. Og tilmed slet ikke på sådan en kold dag – lige for øjnene af sne dronningen. Har han slet ingen manerer?’.

Og det var rigtig nok, tænkte ællingen. Hvis han svingede mere med den, ville han snart flyve syd på sammen med de vilde svaner. Den grimme ælling spejdede misundelig op mod himlen. Men de vilde svaner var nu over alle bjerge. Kun Ole lukøje gjorde sin aften entre. Svævede ned fra himlen med sin blå stjerneparaply. En dag ville det blive hans tur til at flyve, tænkte den grimme ælling. Som fuglen Føniks eller blot en lille nattergal. Men lige nu måtte den nøjes med at være lidt af en Klods Hans – Det var der såment også fordele ved!

Som den sad der og tænkte på prinsessen. I ved… hende på ærten, kom lille Claus og store Claus gående forbi. Travlt optaget af at teste et fyrtøj, som de de havde købt af en tapper soldat.

‘Sikke noget møg’, bandede store Claus…’Det virker sgu ikke det lort, det er totalt tommelise…’. Vi skulle hellere ha’ købe os et par svovlstikker hos pigen der. Lille Claus proppede fyrtøjet i lommen… ‘Jeg vil nu alligevel gemme det. Det er gammelt og jeg har på fornemmelsen, at det en dag bliver mange penge værd’. Som sagt så gjort og så forsvandt de rundt om hjørnet og ællingen opdagede, at den nu stod helt alene tilbage. I det fjerne kunne den høre havfruen synge. Det måtte være den lille af dem, tænkte den. For det lyd så smukt.

…En sang om hjertesorg, paradisets have og lykkens galocher. Åhh ja, de uundværlige galocher…

H. C. ANDERSEN FESTIVAL / ALT KAN SKE